Det spørgsmål er kernen i Det Sektorfri Forebyggelseslaboratoriums arbejde. Vi tror på, at forskningsbaseret viden og systematisk opsamling af erfaringer er nøglen til at skabe indsatser af høj kvalitet, der gør en reel forskel for befolkningens sundhed og samtidig sikrer, at ressourcerne bruges bedst muligt.

 

For os hænger forskning og praksis tæt sammen. Praksis skal anvende viden fra forskningen, men også bidrage tilbage med erfaringer, dokumentation og evaluering, der kan justere og styrke fremtidige indsatser. Samtidig må forskningen gå tættere på praksis og undersøge ikke kun om noget virker, men også under hvilke omstændigheder. På den måde kan vi skabe et fælles grundlag, der styrker både politikudvikling og konkrete forebyggelsesindsatser. Det kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer - mellem kommuner, regioner, civilsamfund og boligorganisationer - hvis vi skal lykkes med at udvikle og implementere holdbare løsninger.

 

Vi har netop opstartet to nye projekter, som belyser forskellige dele af forebyggelsesfeltet. Vi kortlægger forebyggende indsatser i almene boligområder for at samle erfaringer og inspirere til nye løsninger, og vi undersøger omfanget og indholdet af eksisterende kommunale tilbud til personer med lænderygsmerter - et område med store udfordringer både for den enkelte og for samfundet.

 

Disse projekter er blot nogle eksempler på, hvordan vi arbejder for at skabe ny viden, der kan understøtte udviklingen af mere videns-informerede indsatser i det nære sundhedsvæsen.   

Har du husket at tilmelde dig Det Sektorfri Forebyggelseslaboratoriums Inspirations- og Netværksmøde? Den 30. oktober samles vi til en dag fyldt med inspirerende oplæg og netværk under temaet: Investering i forebyggelse på tværs: Hvordan får vi bedre betingelser for forebyggelsesindsatsen?

Økonomiske spørgsmål som ”hvem betaler” og ”hvem får gevinsten” hæmmer ofte samarbejdet om forebyggelse mellem regioner, kommuner og civilsamfundet. Det såkaldte wrong pocket-problem opstår, når én aktør investerer, mens en anden får udbyttet. Dette skaber konflikter og hæmmer tværgående indsatser.

 

Der er derfor behov for at flytte fokus mod effektmåling og prioritering samt diskutere, hvad sundhedssystemets primære værdiskabelse bør være. En mulig løsning er at skabe incitamenter, så de, der investerer i forebyggelse, også får del i gevinsterne. Men hvordan gør man det, og hvilke værktøjer findes allerede?

 

På dagen får vi besøg af Karsten Storgaard Bjerre, Claus Bjørn Billehøj og Mickael Bech, der griber emnet an fra en fortrinsvis kommunal, regional og statslig vinkel. Herudover dykker vi ned i konkrete cases fra hver af de fem regioner med kreative løsninger på økonomisk-forvaltningsmæssige bespænd for tværsektorielle forebyggelsesproblematikker.
Der er stadig ledige pladser: Tilmeld dig her

Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium styrker sekretariatet med to nye profiler, som begge bringer værdifuld viden og erfaring med sig.

Cathrine Winding har en stærk faglig baggrund inden for strukturel forebyggelse, folkesundhed og kompleksitetstænkning. Hun har blandt andet arbejdet i Public Health Wales med systemiske tilgange til forebyggelse og udvikling af værktøjer med fokus på langsigtet effekt og læring. Senest har hun været forskningskoordinator ved Center for Spiseforstyrrelser i Psykiatrien. Cathrine har en mastergrad i Social Science fra Cardiff University og har stor interesse for, hvordan internationale erfaringer - som fx Wales’ Well-being of Future Generations Act - kan inspirere udviklingen af forebyggelsesindsatser i Danmark. 

Astrid Bjørnholt er uddannet fysioterapeut og læser kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet. Hun er startet som studentermedhjælper og skal i praktik fra november til januar som et led i sine studier. Cathrine og Astrid havde første dag i sekretariatet den 15. august og er allerede godt i gang med arbejdet. 

I Det Sektorfri Forebyggelseslaboratoriums sekretariat har vi et tæt samarbejde med en national gruppe bestående af repræsentanter for hver af de fem regioner. De regionale repræsentanter understøtter videndeling på tværs af regionerne med fokus på forebyggelsesindsatser.

 

Iben Mortensen er regional repræsentant for Region Nordjylland. Hun er specialkonsulent i Sundhedsplanlægning, der bidrager aktivt til drift, understøttelse og udvikling af sundhedsvæsenet i Region Nordjylland.

 

”Deltagelse i Forebyggelseslaboratoriet giver et værdifuldt overblik over forebyggelsesområdet, både regionalt og nationalt. Samtidig skabes der et stærkt netværk, der muliggør læring på tværs af regionerne. Netværket giver således et indblik i, hvad der virker på forebyggelsesområdet – og hvor der er potentiale for forbedring,” fortæller Iben.

 

Sundhedsplanlægning løser opgaver inden for hospitalsplanlægning og specialeplanlægning. For at løse disse opgaver er der et tæt samarbejde med regionens hospitaler, den øvrige del af administrationen og nationale myndigheder. Sundhedsplanlægning varetager også det tværsektorielle samarbejde med kommunerne og almen praksis, herunder udvikling og opfølgning på Sundhedsaftaleområdet. Ud over den patientrettede forebyggelse arbejder Iben blandt andet med fertilitets- og fødselsområdet.

 

Se en oversigt over medlemmerne af den nationale gruppe her

Type 2-diabetes forekommer markant oftere i almene boligområder end i resten af landet. Det skyldes en række sociale, økonomiske og sundhedsmæssige faktorer, der øger sårbarheden for kronisk sygdom og understreger behovet for målrettede, lokale indsatser.

Et nyt projekt kortlægger eksisterende indsatser, strategier og aktører i almene boligområder med fokus på at finde løsninger, der kan inspirere og overføres til andre sammenhænge. Målet er at skabe viden, der kan understøtte partnerskaber, styrke samarbejdet på tværs af sektorer og bidrage til at mindske ulighed i sundhed.

 

Projektet skal samtidig inspirere igangværende indsatser i Region Sjælland, bl.a. i Æblehaven og Rønnebærparken, og fungere som fundament for fremtidige, skræddersyede løsninger.

Op mod en million danskere lever med lænderygsmerter - en tilstand, der både påvirker livskvaliteten hos den enkelte og er en af de hyppigste årsager til sygefravær. Omkostningerne for samfundet anslås at være 34 mia. kr. årligt.

 

Et nyt projekt kortlægger, hvordan landets 98 kommuner i dag tilrettelægger tilbud til borgere med lænderygsmerter. Undersøgelsen består af en gennemgang af tilbuddene via Sundhed.dk samt uddybende interviews med nøglepersoner fra forskellige kommuner.

 

Målet er at skabe et solidt vidensgrundlag, der kan understøtte udviklingen af en mere ensartet og evidensbaseret indsats - i tråd med WHO’s anbefalinger - og dermed reducere byrden for både borgere og samfund. Samtidig kan kortlægningen være en vigtig brik til at understøtte implementeringen af den nye kronikerpakke for lænderygsmerter, der starter i 2027.   

Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium har været en del af projektet UNIK Recovery – Når civilsamfundet bygger bro. Det er et samarbejde med organisationen UNIK - Børn og Unges Trivsel, OPUS Young, Implement Consulting Group og Københavns, Herlev og Frederiksberg kommuner. Projektet havde fokus på at skabe et udvidet efterværn til unge, der har været i forløb i psykiatrien, og dermed fungere som brobygning mellem psykiatrien, kommunerne og civilsamfundet.

 

Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium har bl.a. stået for samskabelsesworkshops med alle aktører og evaluering af projektet. Rapporten fremhæver bl.a., at en håndholdt og fleksibel tilgang med fokus på tryghed, kendskab og fællesskab, kan være en afgørende faktor for unge i sårbare overgange.

 

Desuden har anvendelsen af systemkortlægning kombineret med samskabelsesworkshops været særdeles værdifuld for at styrke samarbejdet på tværs af sektorerne i projektet.

 

Rapporten blev udgivet i august og kan læses på vores hjemmeside her

I projektet Generation Sunde Børn var Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium involveret i lokalsamfundsindsatsen, der handlede om at skabe sundheds- og trivselsfremmende indsatser for de lokale børn i deres fritid.

 

Sundhed og trivsel hos børn er influeret af et samspil mellem mange faktorer - både genetiske, sociale, kulturelle, økonomiske og politiske. På lokalt plan spiller skoler, foreninger og kommuner en central rolle og ved at inddrage dem, kan man kortlægge, hvad der påvirker børns sundhed i det enkelte lokalsamfund og finde løsninger, der passer netop deres behov. I projektet involverede vi lokale aktører gennem samskabelse og systemtænkning for at skabe fælles problemforståelse, udvikle handlingsorienterede ideer og realisere nogle af dem.

 

Erfaringerne herfra er samlet i et inspirationshæfte, der giver konkrete bud på, hvordan lærere, pædagoger, sundhedskonsulenter og frivillige via samarbejde på tværs kan gøre en forskel. Håbet er, at hæftet kan inspirere både skoler, kommuner og foreninger til at skabe stærke partnerskaber og fælles indsatser - hvor børn får de bedste betingelser for at trives.  

 

Download inspirationshæftet her

Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium er altid interesseret i at høre om nye forebyggelsesindsatser og projekter, og vi bidrager gerne med rådgivning og sparring både i forbindelse med etablering af partnerskaber, fundraising, formidling samt med specialistviden i forhold til forebyggelsesindsatser og forskningsmetoder.   

 

Kontakt Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium på e-mail: forebyggelseslab@regionh.dk