|
29. september 2026 kl. 12.30-16.00, Statens Institut for Folkesundhed, København
Hvordan påvirker kommercielle interesser vores muligheder for at være fysisk aktive – og hvad betyder det for forskning, praksis og politik?
På workshoppen sætter vi fokus på kommercielle determinanter for sundhed med særlig relevans for fysisk aktivitet. Dagen byder bl.a. på oplæg fra Adrian Bauman, professor emeritus ved University of Sydney, samt forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Statens Institut for Folkesundhed.
Temaerne spænder fra sponsorering, transport og byudvikling til ulighed, politikudvikling og muligheder for fremtidig forskning.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
|