I Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium (FL) arbejder vi for at udvikle og afprøve nye veje til strukturel forebyggelse og sundhedsfremme – på tværs af faggrænser, forvaltningsniveauer og sektorer. Den kommende folkesundhedslov er en oplagt anledning til at styrke og forpligte netop denne tværgående tilgang.

 

Danmark står ved en skillevej, hvor den kommende folkesundhedslov kan blive et afgørende redskab i kampen for bedre og mere retfærdig sundhed for alle borgere. Men hvis loven skal gøre en reel forskel, kræver det koordineret og integreret samarbejde mellem regioner, kommuner, stat, civilsamfund og faglige miljøer.

 

Set fra et populationsperspektiv skal loven løfte folkesundheden bredt – med særligt fokus på at mindske ulighed i sundhed. Det kræver, at vi arbejder strukturelt og helhedsorienteret, og at alle aktører forpligtes på fælles mål og virkemidler. Folkesundhed skabes ikke i én sektor alene. Den skabes i fællesskab. Nye løsninger skal udvikles og afprøves sammen på tværs af sektorer og fagligheder. Det kræver en åben og lærende infrastruktur, hvor nye samarbejdsformer kan afprøves og opskaleres – præcis som vi arbejder i FL.

 

Vi har sammen et ansvar for og et fælles mål om at fremme befolkningens sundhed. Det fordrer, at vi bygger en fælles og forpligtende platform for samarbejde og samskabelse, hvor ansvar, roller og mål er tydeligt defineret – ikke kun til enkelte aktører, men til helheden. Strukturel forebyggelse bør være folkesundhedslovens rygrad. Det kræver data-drevne indsatser, stærkere samarbejde på tværs og klare incitamenter til at investere i sundhed. Samtidig må loven understøtte kapacitetsopbygning, så aktørerne har redskaberne til at handle – i fællesskab.

 

Vi mener, at folkesundhedsloven bør være en løftestang for en ny måde at arbejde med sundhed på – ikke som et særskilt spor, men som et fælles projekt på tværs. Med erfaringerne fra Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium står vi klar til at bidrage til det arbejde.  

 

Vi er glade for at kunne løfte sløret for dette års tema for Inspirations- og Netværksmødet:

 

 

Økonomiske spørgsmål som ”hvem betaler” og ”hvem får gevinsten” hæmmer ofte samarbejdet om forebyggelse mellem regioner, kommuner og civilsamfundet. Det såkaldte wrong pocket-problem opstår, når én aktør investerer, mens en anden får udbyttet. Dette skaber konflikter og hæmmer tværgående indsatser.

 

Der er derfor behov for at flytte fokus mod effektmåling og prioritering samt diskutere, hvad sundhedssystemets primære værdiskabelse bør være. En mulig løsning er at skabe incitamenter, så dem, der investerer i forebyggelse, også får del i gevinsterne – men hvordan gør man det, og hvilke værktøjer findes allerede?

 

På dagen får vi besøg af Karsten Storgaard Bjerre, Claus Bjørn Billehøj og Mickael Bech, der griber emnet an fra en fortrinsvis kommunal, regional og statslig vinkel. Herudover dykker vi ned i konkrete cases fra regionerne med kreative løsninger på økonomisk-forvaltningsmæssige bespænd for tværsektorielle forebyggelsesproblematikker.

 

 

Tid: den 30. oktober 2025 kl. 9.00-15.00

 

Sted: Danske Regioner, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Vi står lige nu over for nogle spændende forandringer i vores sundhedssystem. Flere reformer skal implementeres, og der er bred enighed om, at vi er nødt til at prioritere forebyggelse endnu højere end før. Det er vi helt enige i hos Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium – og vi glæder os til at drøfte, hvordan vi sammen kan sikre en stærkere forebyggende indsats fremover.

 

Sekretariatsleder Christina Bjørk Petersen tager turen til skønne Bornholm, så ræk endelig ud, hvis du vil mødes til en debat, idéudveksling eller blot en kop kaffe.

 

I Det Sektorfri Forebyggelseslaboratoriums sekretariat samarbejder vi med en national gruppe af regionale repræsentanter fra de fem regioner. Repræsentanterne mødes med sekretariatet hver anden måned og understøtter videndeling på tværs af regionerne med fokus på forebyggelsesindsatser.

 

Lene Schack-Nielsen er regional repræsentant for Region Hovedstaden. Hun er chefkonsulent i Det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, der arbejder med at sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen.

 

”At være regionalt repræsentant i FL, synes jeg, er en rigtig god mulighed for på en lidt uformel måde at høre, hvad der rører sig i de andre regioner på forebyggelsesområdet. Det er forskellige indsatser, som er prioriteret i forskellige regioner, men vi har en fælles dagsorden om at løfte folkesundheden, hvor det er vigtigt at koble praksis og forskning, hvilket FL er en god ramme for. I en mere administrativ stilling som min, hvor man skal spænde bredt i arbejdsopgaver, er det meget værdifuldt at have mulighed for direkte adgang til ny viden og forskning på forebyggelsesområdet”, fortæller Lene.

 

Det Nære Sundhedsvæsen er en enhed i Center for Sundhed på Regionsgården i Hillerød, som varetager både administrative og politiske opgaver inden for det tværsektorielle sundhedsvæsen. Lene arbejder særligt med forebyggelsesområdet, kronisk sygdom og patientrettet forebyggelse, både i forhold til konkrete indsatser og sekretariatsbetjening, men også på det mere strategiske og politiske niveau. Desuden har Lene i flere år været tovholder på den udkørende del af regionens covid-19 og influenzavaccinationsindsats, dvs. vaccination på plejecentre, sociale botilbud, hjemmevaccination mm.      

I et nyt bogkapitel ”Bæredygtige løsninger for folkesundhed og klima” sætter Anders Blædel Gottlieb Hansen, Sanja Golubovic og Peter Furu fokus på vigtigheden af koblingen mellem klima og folkesundhed.

 

Bogen ”Klima & sundhed” gør læseren klogere på, hvordan den danske sundhedssektor udleder drivhusgasser, hvad der sker forskningsmæssigt indenfor området i dag, og hvad man konkret kan gøre for at bidrage til den grønne omstilling i den kliniske hverdag.

 

I syv dele kommer bogen både omkring de overordnede skæringslinier og centrale cases, der inspirerer til konkrete bæredygtige løsninger. Bogen, udgives af FADL's Forlag, er redigeret af ”Læger for klimaet” og målgruppen er sundhedsfaglige, der ønsker en introduktion til emnet i dansk kontekst.

Sjette møde i Netværk for Sundhedsfremmende Lokalsamfundsprojekter blev afholdt d. 29. april og handlede om collective impact.

 

Sussi Maack, chefkonsulent i SUS og en af de førende på området i Danmark, leverede en fin indflyvning til, hvad collective impact er, og hvordan hun og andre har anvendt metoden i praksis.

 

I Collective impact er der fem principper, som er grundlaget for et samarbejde, der kan give reel impact: fælles agenda, gensidigt forstærkende aktiviteter, løbende kommunikation, fælles sekretariat og fælles målinger.

 

Disse fem principper blev diskuteret i mindre grupper ud fra deltagernes erfaringer. Det interessante var, at vi alle har arbejdet med og involveret disse principper i vores respektive lokalsamfundsprojekter – bare uden den samlende rammesætning, som collective impact giver.

Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium er altid interesseret i at høre om nye forebyggelsesindsatser og projekter, og vi bidrager gerne med rådgivning og sparring både i forbindelse med etablering af partnerskaber, fundraising, formidling samt med specialistviden i forhold til forebyggelsesindsatser og forskningsmetoder.   

 

Kontakt Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium på e-mail: forebyggelseslab@regionh.dk